Om Mette

🧡Kære dig

Velkommen til. Mit navn er Mette, og jeg er 58 år. Jeg er også barn af skilte forældre, adopteret af ny far, ældste barn ud af en søskendeflok på fem, mor til tre børn, skilt fra deres far og tidligere assisterende projektleder i energisektoren. Det betyder, at jeg i en stor del af mit liv har beskæftiget mig med store forbrændingsanlæg og udført ingeniørarbejde.

I dag er jeg lige præcis det, jeg har lyst til at være resten af livet: psykoterapeut.

Jeg har altid haft en iboende trang til at hjælpe og støtte, hvor jeg kunne. Og i de mange år, hvor jeg hver dag gik på arbejde i energisektoren, var jeg set i bakspejlet dybt interesseret og engageret i de menneskelige og kollegiale dynamikker på en arbejdsplads – aldrig bare i ”det faglige”.

Så da jeg for efterhånden en del år siden pludselig befandt mig i en situation, hvor jeg kunne vælge frit, bevægede jeg mig ned ad en helt ny sti. En sti, der efter fire år på skolebænken resulterede i en titel som psykoterapeut – og en helt ny ro i mig selv. For nu havde jeg selv taget turen.

Jeg har sidenhen beskæftiget mig med at hjælpe klienter i alle aldre til at opnå øget selvværd, ro i eget selskab og liv, at identificere hæmmende, fastgroede mønstre og overbevisninger, at forløse gamle chok og traumer, at få øje på sig selv – og komme til at føle kærlighed og ansvar for det, de ser.

Og jeg glæder mig helt ubeskriveligt til at fortsætte det arbejde. At leve det, jeg elsker. Og måske hjælpe netop dig.

Kærligst

Mette

  • Uddannet psykoteraut i Aarhus – 4-årig uddannelse evalueret og godkendt af Dansk Psykoterapeut Forening
  • Uddannet coach, stress mentor, stress coach og supervisor
  • Pædagogmedhjælper/vikar hos familiecentre og opvækstmiljøer i Esbjerg og omegn
  • Uddannet teknisk assistent (det, der i dag hedder teknisk designer)
  • Tidligere assisterende projektleder i energisektoren
  • Ældste barn af en søskendeflok på fem, forladt af biologisk far og adopteret af min egen tilvalgte far
  • Mor til tre børn, skilt fra deres far, samlevende med Søren gennem 18 år

Det siger mine tidligere klienter